Det er med stor glæde at vi kan dele den seneste artikel fra vores ejer og kreativ direktør, Karina Mundt Holsts hjem, Little Louisiana i det svenske Plaza Magazine.
Nedenfor kan du læse et uddrag fra artiklen.
Karinas mand er ejendomsmægler og søgte land og rige rundt efter et nyt hus, men det var Karina som til sidst endte med at finde drømmehuset i Vedbæk, for snart 5 år siden. Huset er tegnet af arkitektduoen som står bag kunstmuseet Louisiana, Jørgen Bo og Vilhelm Wohlert, som tydeligt ses på husets vandrette facade og de høje panoramavinduer.
Præcis som Louisiana smelter ind i naturen, kigger Karinas hus frem i en åbning, på den skrånede grund. Huset er designet og bygget i samme periode som Louisiana og kaldes derfor lille Louisiana.
60’er villaen er indrettet med personlighed og har en klassisk og tidløs aura. Karina har søgt efter design der klinger med husets arkitektur og historie, som de selv faldt pladask for.
”Vi ønskede at finde indretning fra samme tidsperiode som huset eller tidligere men med et twist af moderne møbler og kunstværker”.
Karina elsker kunst og huset er først og fremmest udsmykket med danske kunstnere. Ud over det har hendes kunst ingen fællesnævner, hun ønsker at alle værker skal udtrykke sin egen historie. Hun har samtidig også mange arvestykker i hjemmet som fortæller hendes egen historie. Huset bader i dagslys fra store glaspartier og lader malerier og skulpturer skinne, præcis som husets facade.
Mens hendes stil på tasker er minimalistisk, beskriver hun hjemmet som dekorativt og hyggeligt. Hun bryder sig ikke om rene overflader derhjemme, ting må gerne være fremme. Hjemmets helhed sammenligner hun med et outfit hvor stilarter kan blandes, minimalisme kan være en af dem. Håndtasken er for hende prikken over i’et til ethvert outfit.